Dette er en demoshop. Ordrer afgivet igennem denne shop vil ikke blive gennemført.

1-2 dages levering | Gratis levering på ordrer over 500 kr.

x

Sisterspoint

Sisters Point er en dansk virksomhed, der blev grundlagt i 1984 med tanken om at skabe en tøjvirksomhed, der hurtigt kunne levere tøj, der matchede tidens tendenser. Denne måde at producere tøj på var dengang en kontrast til andre tøjvirksomheder, der havde to årlige kollektioner. Det store fokus på hurtig produktion og levering er med til at sikre, at Sisters Point har fingeren på pulsen og kan tilbyde sine kunder de nyeste trends og styles hele tiden. I starten handlede det om at skabe ungt tøj, så yngre kvinder kunne skabe deres egen stil, der ikke lignede deres mødres. Dette blev grundstenen til Sisters Points gennembrud, der kom samtidig med Spice Girls, hvor lave taljer, bare maver, stærke farver og lårkorte kjoler var at finde i stor stil i modebilledet.

I dag ser moden lidt anderledes ud, men Sisters Points designere inspireres stadig af de internationale tendenser, der tilpasses den skandinaviske stil og modefilosofi. Tøjet er let tilgængeligt ready-to-wear og er designet ud fra kundernes ønsker. Al design er skabt med baggrund i tre typer: den klassiske, den feminine og den sporty. Tre forskellige typer som altid er at finde i modebilledet på den ene eller anden måde. Kollektionerne vil altid tage udgangspunkt i førnævnte typer, men vigtigst er at ramme de tendenser og de looks, man finder på catwalken. Der vil derfor løbende komme nye styles online, som afspejler nye trends i modebilledet. Selvom Sisters Point formår at følge nye trends, er det ligeledes vigtigt for dem at holde fast i deres DNA, som er deres legesyge univers, der er en kombination af bløde farver, bløde kvaliteter og vovede mix.

Hos Me & the Met er vi stolte af at kunne præsentere et stærkt dansk brand, som tilbyder tøj til kvinder, der er vilde med mode og som følger med i tidens trends og tendenser.

36 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

36 vare(r)

pr. side

Tabel  Liste 

Sorter faldende

Jakker, skjorter, strik og kjoler samt nederdele til alle

Uanset om du er på udkig efter en skjorte, bukser eller jakke har Sisters Point et bredt udvalg inden for de forskellige kategorier. Der kommer nye styles online løbende og tøjet er skabt ud fra en idé om, at mode skal være til alle uden at sprænge budgettet. Selvom Sisters Point producerer tøj til fornuftige priser, går de ikke på kompromis med kvaliteten. Tøjet er produceret i et mix af forskellige materialer og farver, så der er noget for enhver smag – uanset om man er til det klassiske, neutrale eller farverige. Sisters Point formår at designe tøj, der matcher modens store trends, men så det passer stadig til danske kvinder og den skandinaviske stil. Sisters Points styrke er dermed at spotte nye strømninger i modebilledet og få det hurtigt ud til kunderne. Tøjet er ikke designet efter de klassiske sæsoner, men bliver i stedet designet så snart der spottes nye tendenser i modebilledet. Den hurtige eksekvering fra idé til tøjet er ude hos forhandlerne sikrer, at du hele tiden får muligheden for at udtrykke din egen stil med de nyeste styles

Fast fashion og bæredygtighed

Selvom Sisters Point tilhører fast fashion-branchen på grund af den korte produktions- og leveringstid, formår virksomheden stadig at kombinere trends med et klassisk design, hvilket betyder, at tøjet kan bruges sæson efter sæson. Sisters Point forsøger som nævnt at designe items, der er klassiske, feminine og sporty, således tøjet ikke kun kan bruges én sæson. Tøjet kan ofte kombineres på flere forskellige måder: En vest kan både bruges udover kjoler, t-shirts og skjorter og dermed anvendes i flere sammenhænge og til forskellige anledninger. Sisters Point formår på denne måde at omsætte catwalkens nyeste trends til ready-to-wear, som passer ind i de fleste kvinders garderober. Det bæredygtige element handler derfor om hvorvidt designet tillader, at tøjet kan genbruges sæson efter sæson – og det lever Sisters Point op til. Især de smukke striktrøjer og sweaters er nogle klassikere, der kan bruges hele året og år efter år, fordi snittet er klassisk og dermed meget anvendeligt. Sisters Point har et bredt udvalg af strik, herunder cardigans, pullovers og veste og de findes både med mønster og i enkle farver.

Udover at kunne genbruge de samme styles igen og igen har Sisters Point også en sustainable linje, hvor fokus er på produktionen og de anvendte materialer. Sisters Point ønsker at gøre en forskel for miljøet og arbejder derfor på at udvikle og designe nye og mere bæredygtige styles. Derfor anvendes der blandt andet genanvendt polyester, økologisk bomuld og EcoVero viskose til det bæredygtige eller økologiske tøj.

Masser af tøj og kollektioner at vælge mellem

Sisters Point har et bredt udvalg af tøj og tilbehør, så der vil altid være noget at finde – uanset om du mangler en top til fest, en ny nederdel eller tøj til at slappe af i derhjemme på sofaen. Sisters Point har netop udviklet en hel serie af homewear med masser af sweatpants og sweatshirts, der er den perfekte kombination af komfortabelt og pænt. Også disse sæt findes i flere farver, så der er noget til enhver smag. Sisters Point arbejder på, at hver ny kollektion skal rumme en masse forskellige udtryk, så det er muligt for alle kvinder at finde lige præcis den style, man mangler i sin garderobe. Dette gælder også, hvis man mangler et par pæne sorte bukser, et par nye jeans eller et par højtaljede bukser i et flot mønster.

Fest eller hverdag, vi har det!

Sisters Point har både tøj til hverdag og fest. Skjorterne findes i masser af print og farver og med eller uden flæser og blonder. Deres bluser og skjorter kan både styles op og ned, hvilket gør dem perfekte til både arbejdet og en aften ude. Brug skjorterne sammen med et par jeans og sneakers på arbejdet og style med en nederdel, et par stiletter og smykker til en aften ude. Det samme gør sig gældende med kjolerne, der siden starten har været et fokuspunkt hos Sisters Point.

Vi er hos Me & the Met glade for at have Sisters Point i vores portefølje af brands, fordi dette brand har styr på trends og tendenser og forstår at designe tøj, der passer til vores skandinaviske stil og kunders ønsker.